Lønstrup Sommerbluse

45,00 kr

Lønstrup sommerbluse er en lidt lun sommerbluse og god til de køligere sommerdage. Den har et feminint snit med et fint og enkelt hulmønster på bærestykket.

Sommerblusen strikkes oppefra og ned i glatstrik. På bærestykket strikkes et nemt hulmønster. Der strikkes vendepinde for at give forhøjning i nakken. På kroppen kan strikkes ind- og udtagninger for at markere taljen og give et feminint snit.

Størrelser: XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL

Overvidde: 87 (92) 97 (102) 112 (122) 132 (140) 150 cm  

Strikkefasthed: 18m/10 cm på pind 4 i glatstrik.

Pinde: Pind 4 til glatstrik og pind 3,5 til rib.

Garn:
Forslag, hvor der strikkes med 1 tråd:  300-400 (400) 400 (400-500) 500 (500) 500-600 (600) 600 g Cottonwool Big (200 m/100 g) fra Blackhill eller 300-350 (350) 350-400 (400-450) 450-500 (500) 500-550 (600) 600 g Cotton Merino Classic (100m/50g) fra Mayflower.

Forslag, hvor der strikkes med 2 tråde: 300-350 (350) 350-400 (400-450) 450-500 (500) 500-550 (600) 600 g Organic Trio (230m/50g) fra Hjertegarn eller Sommeruld (230m/50g) fra CaMaRose eller Flora (210m/50g) fra Drops.

Forslag, hvor der strikkes med 3 tråde: 300-350 (350) 350-400 (400-450) 450-500 (500) 500-550 (600) 600 g Cottonwool Fine (350m/50g) fra Blackhill eller Organic 350 Wool Cotton (350m/50g) fra Hjertegarn.

Størrelsesguide: Sommerblusen har et bevægelsesrum (positive ease) på ca. 2-7 cm. Størrelserne XS (S) M (L) XL (2XL) 3XL (4XL) 5XL er vurderet ud fra et brystmål på ca. 80-85 (85-90) 90-95 (95-100) 100-110 (110-120) 120-130 (130-140) 140-150 cm.

Set for nylig